Speech prepared for delivery (in Danish) at a Parliamentary Hearing on the new Danish Strategy for Development Cooperation.
Tak for invitationen til at orientere Folketinget om sammenhængen mellem klimaforandringer, miljø- og biodiversitetskrisen og bæredygtig udvikling, samt om den rolle Danmark kan spille gennem det multilaterale system for at tackle en planet i krise.
Tillad mig kort at sammenfatte hvad videnskaben siger, om det vi i UNEP omtaler de ’tre planetarer kriser’.
Lad mig starte med klimaforandring
2020 på linie med 2016 som det varmeste år siden vi begyndte at måle klimaet. Virkningerne af den globale opvarmning mærkes overalt omkring os. Skovbrande, orkaner, temperatur rekorder, græshoppe plager, oversvømmelser og tørke var endog så almindelige, at de end ikke kom i nyhederne. Hvis vi ikke formår at takle klimakrisen projicerer Verdensbanken at inden 2030 vil vi se en stærk stigning til mellem 119-124 millioner mennesker som lever under fattigdomsgrænsen. Derudover har vi i 2020 alene tilføjet omk. 120 millioner ”nye fattige” pga COVID pandemien. Samtidig fortæller klima projektionerne at klimaforandringer kan presse 132 millioner i migration da deres eksistens ikke længere kan støttes i deres hjem-områder.
Og så er der biodiversitet- og naturkrisen som truer vores eksistens
Vi har fragmenteret, udryddet, over-udnyttet, forurenet naturen. Vi er gået udenfor de planetariske grænser. For at støtte vores nuværende forbrug skal vi bruge 1.6 jordkloder. Og vi har jo kun en. Og det er før vi tager højde for det faktum, at levestandarden skal stige i de fattige nationer. Men mindre vi agerer og ændrer vores adfærd, står en million ud af de 7,8 millioner arter som finder på jorden overfor udryddelse. Vi mennesker har ændret 75 procent af jordens overflade og 66 procent af havene. Når vi nedbryder økosystemerne, afskriver vi grundlaget for vores egen eksistens – den mad vi spiser, det vand vi drikker, de huse vi bor i, det tøj vi iklæder os, for slet ikke at tale om temperaturregulering, økonomisk vækst, osv er jo alle naturens ydelser til vores velfærd. Vi er alle afhængige af naturen. I Europa er 84% af EU’s afgrøder afhængige af bestøvere som bier og insekter. Og de globale skovarealer hjælper med til at regulere vores klima, men vi taber et skovareal der svarer til en fodboldbane hver halvandet sekund. Og vi taber tropisk regnskov lig en fodboldbane hver sjette sekund. Vi skal støtte udviklingslandene til skov-rejsning. Det er både godt for landene, godt for deres økonomi og det også godt både bdiodiversiten og for klimaet. Og derfor godt for os alle sammen. Her taler vi arter, levebrød og klima regulering. Samtidig er der omkring 252 millioner mennesker bor i skove og savanner og som er afhængige af disse.
Vi har kendt disse problemer gennem nogen tid
Men den beklagelige sandhed er, at verden ikke har handlet stærkt nok på videnskaben.
Tillad mig at give fire bud på, hvordan Danmark kan bidrage til at gøre vores tid til en periode for handling.
- For det første, fortsæt med at gå forest som et godt eksempel og omlæg til nul kulstof udledning hjemme.
Vi fejrer, at en "Net-Zero Emission Club" vokser globalt og hilser Danmarks førende rolle i denne klub velkommen. Men succesen afhænger af, hvordan landene hurtigt omsætter forpligtelser til nul kulstof udledning til effektive politiske løsninger og handling. Det er NU at tiden er inde til at indarbejde disse forpligtelser i ambitiøse såkaldte ’Nationally Determined Contributions’ (NDC'er) inden COP26 i Glasgow. Her opfordrer vi at iværksætte finansiering af grønne løsninger via COVID-19 hjælpepakker. UNEP’s Emissions Gap Report fra 2020 viser at grøn genopbygning kan skære 25 procent af de forventede udledninger i 2030.
Et centralt aspekt i en grøn genopretning er, at indstille alle subsidier til den fossile brændstofindustri. Den UNEP-støttede ’Production Gap” rapport viser, at mens det er påkrævet, at vi reducerer produktionen af fossile brændstoffer med omkring 6 procent om året indtil 2030 for at holde os under 1,5°C-målet i Parisaftalen, forudsiger landene i stedet en gennemsnitligt årlig stigning på 2%. Så tilsyneladende omsætter vi ikke ord til handling.
Danmarks beslutning om at stoppe yderligere efterforskning af olie og gas og afslutte al produktion af fossile brændstoffer inden 2050 sender et stærkt signal om engagement og ansvar overfor mennesker og planeten.
Danmarks stærke lederskab inden for vedvarende energi er et bevis på den vigtige rolle Danmark spiller i at fremme en hurtigere global omstilling i energisektoren, som også kan hjælpe danske industrier med at åbne nye markeder.
- For det andet, vis solidaritet og internationalt lederskab via miljø-fokuseret udviklingsarbejde.
Danmark har de økonomiske muskler og evner til at levere ændringer herhjemme. Men det er i Danmark’s stærke interesse at støtte udviklingslandene til at gøre ligetil. Disse har dog brug for hjælp til at omstille til kulstof neutralitet - og til at tilpasse sig en verden under klimaforandring. Det er derfor afgørende, at der er sikret udvikling og klimafinansiering på et niveau, som kan støtte udviklingslandene således at de kan få ny teknologi i stedet for at læne sig op ad kul og andre forurenende energikilder, samtidig med at hjælpe med klima tilpasning således at landene har større klima-resiliens.
Klimatilpasning er også et stærkt redskab til fattigdomsbekæmpelse og kan give et væsentlig bidrag til at løse biodiversitetskrisen. Investering i biodiversitet, i økosystemer; i naturens modstandsdygtighed og naturbeskyttelse - er en af de smarteste beslutninger vi kan tage i vores tid. Fortsat solidaritet og lederskab fra Danmark og EU er afgørende for både klimaet og naturen.
Men at vise solidaritet betyder også at tænke på tværs af miljødagsordenen. I år har vi chancen for at gøre netop det: På FN's topmøde om fødevaresystemer. På COP26 i Glasgow. Paa COP15, der vil sætte rammerne for vores nye globale mål for biodiversiteten og naturen. På ørkensprednings konventionens COP som også er nummer 15. Alle disse har vigtige og omfattende eksistentielle implikationer for vores jord. Og derfor for hele det globale samfund.
For det trejde, fortsæt med at investere i forskning & innovation og del adgangen til ny teknologi
Menneskeheden har tilstrækkelig opfindsomhed til at udvikle nye teknologier, der kan gøre vores samfund langt mere cirkulære og ressourceeffektive. Ifølge UNEP’s Internationale Ressource Panel kan udledningen af drivhusgasser fra materiale livscyklen i G7 og Kina for eksempel reduceres med 80 procent inden 2050 gennem bedre planlægning, design, produktion og genanvendelse i byggebranchen.
Danmark har noget af de bedste teknolog og know-how i verden, så jeg beder jer om at anvende og dele dem. Jeg beder også Danmark om, at fortsætte med at investere i forskning og innovation for at frembringe nye løsninger. I den sammenhæng er UNEP den stolte vært for UNFCCC's "Technology Mechanism", CTCN, her i Danmark. Jeg håber, at denne mekanisme fortsat kan stole på Danmarks generøsitet.
Endelig og mit fjerde punkt, må vi muliggøre en inkluderende multilateralisme for miljøet
Som FNs Generalsekretær har påpeget, ”videnskaben har leveret, men solidariteten svigter”. Ikke desto mindre ved vi alle, at inkluderende multilateralisme er den eneste måde hvorpå vi kan løse de udfordringer vi står overfor. Hvis en af os har COVID, har vi alle COVID. Hvis en har klima forandring, har vi alle klima forandring. Forventningen til os er, at vi genskaber det lederskab og den solidaritet, som muliggjorde Parisaftalen for fem år siden, samt at udvikle nye greb og funktioner for en effektiv, netværksbaseret og inkluderende multilateralisme. Og jeg tør godt sige, jeg mener, at der er grund til håb i den henseende.
Tak igen for muligheden for at dele mine tanker.
